Regn eller solskin, på Klim Strand er det lige meget! Her underholder vi vores mindre campister med et stor indendørs legeland på dage, hvor vejret er mindre godt. Har du lyst til en svømmetur, er der også et stort badeland, som også er indendørs. Fri adgang til indendørs pool og badeland er inkluderet i prisen, når du bestiller overnatning.
Mens børnene leger, kan forældrene benytte lejligheden til at slappe af og restituere i wellness-området, som indeholder forskellige typer sauna, spabad og komfortable lænestole. Udendørs finder du blandt andet spændende legepladser, skønne træningspas og fine padelbaner.
På campingpladsen findes der en BMX-bane og en skateboardrampe! Her kan alle eventyrlystne udfordre sig selv og afprøve nye tricks. En stor favorit blandt vores yngre gæster!
Leg, slap af og få nye campingvenner i Yessi Club!
Mellem uge 27-32 inviterer vi til en masse sjove børneklubaktiviteter her på campingpladsen. På flere af aktiviteterne deltager Yessi også. Alle aktiviteter er inkluderet i prisen, når du booker. En sommerferie I sent vil glemme!
Læs mere om aktivitetsprogrammet på firstcamp.dk/sommer
I vores børnepool kan de mindste plaske løs; en sikker favorit til alle små campister. Her kan de lege og lave lige så meget ballade de vil, og måske endda øve sig på de første svømmetag? Her er der ingen bangebukse – mulighederne for at plaske løs er uendelige!
Udfordre familien til en fodboldkamp, eller øv dig på dine bedste tricks på campingpladsens fodboldbane. Måske kan du endda samle en gruppe nye campingvenner, og spille fodbold sammen?
Lej en cykelbil, og opdag mere af campingpladsen og de smukke omgivelser. En sjov aktivitet for både store og små.
Kom og hop på vores sjove hoppepude som hurtigt bliver en favorit for både store og små! (Husk at være forsigtig og at børn bør have en voksen med som ledsager).
Legepladserne ved First Camp Klim Strand – Nordvestkysten dækker store områder og byder på mange forskellige oplevelser.
Her mødes børn og unge, og der knyttes mange nye venskaber. Det er også her, mor og far hygger sig med familiens mindste – og måske prøver gyngen for første gang.
Det største legepladsområde, unikt placeret i klitterne, er på mere end 10.000 m2. Her finder du klatretårne, multibane, beachvolley- og skateboardbane, svævebane, fodboldbaner samt store gynger og hoppepuder.
Derudover findes der en legeplads til de mindste ved den sydligste grill- og køkkenbygning, så børnene kan lege lige ved siden af, mens mor og far laver mad.
Sidst men ikke mindst kan vi nu også tilbyde Padel Tennis på First Camp Klim Strand – Nordvestkysten. Padel er en af Danmarks hurtigst voksende sportsgrene, hvilket især skyldes, at det er let for både voksne, unge og børn i alle aldre at lære – og sjovt at spille.
I området omkring First Camp Klim Strand – Nordvestkysten findes nogle af Danmarks bedste ruter til MTB både hvad angår afmærkningen, men også sværhedsgrader.
Kollerup Plantage
I umiddelbar nærhed af campingpladsen ligger Kollerup Plantage, hvor der er 6,2 km. afmærkede spor. Nærmeste start på denne rute ligger 6 km. fra campingpladsen ved Kollerup Strandvej 103, 9690 Fjerritslev
Ruten beskrives som forholdsvis nem og uden rigtig svære passager. Til gengæld er den hurtig. Banen er velegnet til mountainbikere på alle niveauer.
Svinkløv Klitplantage
Svinkløv Klitplantage ligger 14 km. fra campingpladsen og har en af Danmarks bedste ruter og er med i Naturstyrelsens 10 spir. Ønsker man at køre til plantagen så findes der ikke mindre en 12 parkeringspladser i og omkring plantagen, hvorfra man nemt har adgang til ruten.
Svinkløv-ruten er 21 kilometer singletrack, hvor enhver vil blive testet af den til tider svære tekniske bane.
For de mindre rutinerede kan man vælge den lidt afkortede hvide bane, hvor kilomterantallet ligger på små 17.
Kollerup/Svinkløv
Begge ruter er sammenkoblet, hvis man har mod på den helt store tur på 35 km.
Entré er inkluderet i prisen, badelandet er åbent hele året rundt! Det indendørs vandland byder på masser af sjov for hele familien.
Vandlandet består af tre pools; Børnebassinet med tempereret vand, en 20 meter lang swimmingpool, Bulbjerg bassinet, inspireret af smukke Bulbjerg, som har en vandrutsjebane og en klatrevæg, hvor man skal kæmpe sig igennem det brusende “hav” for at nå toppen.
Derudover er aktivitetsbanen et must.. Hvem kommer først igennem, uden at falde i vandet?
Mellem uge 27-32 byder vi på fantastiske campingaftener med underholdning flere dage om ugen! Syng med, dans løs og nyd en skøn aften sammen med familie og campingnaboer. Aktiviteterne er inkluderet i prisen, når du booker.
Læs mere om aktivitetsprogrammet på firstcamp.dk/sommer
I vores wellness-afdeling kan du nyde en stille stund i æstetisk smukke og beroligende omgivelser – langt væk fra hverdagens stress og jag.
Afdelingen byder på sauna, hvor du kan blive varmet fra inderst til yderst. Tag en tur under spanden med koldt vand og få det store, kolde gys. Sæt dig dernæst godt til rette og nyd roen, den dæmpede belysning og varmen, der breder sig i hele kroppen.