Velkommen til First Camp Frigård – Flensborg Fjord, en unik campingdestination i Sønderjylland! I charmerende Kollund venter et ferieparadis for hele familien – med skov, strand og nærheden til både Danmark og Tyskland. Campingpladsen ligger kun et stenkast fra Flensborg Fjord, hvilket gør den til det perfekte sted for dig, der vil kombinere afslapning i smuk natur med shopping, kultur og spændende udflugter over grænsen.
På Frigård venter skønne dage fyldt med badning, strandliv og skovture. Den lavvandede strand ved fjorden er ideel for både små og store badegæster. For dig, der gerne vil være aktiv, er der masser af muligheder – både på og uden for campingpladsen. Oplev nærområdet på cykel, tag på en vandretur langs vandet, eller besøg de nærliggende byer.
Campingplads tæt på Tyskland
Beliggenheden er noget helt særligt. Kun 3 km fra den dansk-tyske grænseovergang ved Kruså har du muligheden for at opleve det bedste fra to verdener. Start dagen med morgenmad på campingpladsen, lad børnene bade, lege og hygge sig, og tag derefter en eftermiddagstur til Flensborg for at udforske hyggelige gader, historiske bygninger og gode shoppingmuligheder. Udforsk den charmerende havneby Flensborg, gør en god handel i grænsebutikkerne, eller kør en tur langs den danske østkyst og oplev små, hyggelige byer, caféer og smukke strande. Tag på udflugt til historiske Dybbøl Mølle, oplev grænselandet ved Flensborg, eller dyk ned i spændende oplevelser i Universe Science Park, Danfoss Museum eller badelandet Aqua Mundo på Als. Kombinationen af camping i Danmark og nærheden til Tyskland gør First Camp Frigård – Flensborg Fjord til en destination fyldt med muligheder året rundt.
Uanset om du rejser med campingvogn, autocamper, telt eller foretrækker en komfortabel hytte, findes der masser af overnatningsmuligheder på campingpladsen. Her er rummelige campingpladser i Sønderjylland, nogle med udsigt over fjorden, samt moderne hytter til både små og store selskaber. For dig, der gerne vil prøve noget anderledes, er der også mulighed for glamping – en luksuriøs variant af teltferie, hvor natur og komfort mødes på bedste vis.
Velkommen til First Camp Frigård – Flensborg Fjord, din ferieperle i Sønderjylland. Her venter nye oplevelser året rundt – vi ses!
Her finder du mere praktisk information, som kan være god at vide om vores destination. Her finder du også vores generelle trivselsregler, som gælder for alle campinggæster, så opholdet bliver så godt som muligt!
Opdag området
Tjek campingkortet for at finde ud af, hvad der er i alle servicebygningerne, hvor den nærmeste tømningsstation er, eller hvor på området vi har hjertestartere.
Servicebygninger
Vores servicebygninger er store og flotte. De er alle til fri afbenyttelse og tilbyder udover toilet- og badeforhold store lyse køkkener hvor du finder ovnene, komfur(gas) håndvaske og mulighed for at nyde maden ved et af bordene i køkkenet. For dem, der camperer i telt, er der mulighed for at låne et køleskab. Vi har en grill, du kan benytte.
Toilet- & badeforhold
Der er flere familiebaderum, hvor der er ekstra god plads, når familien skal være klar til tur. Til børnefamilierne er der naturligvis puslerum samt en dedikeret børneafdeling. Med en høj rengøringsstandard er det altid en fornøjelse at komme i bygningerne.
Booker man plads i “Midtpunktet”, Glamping enheder eller Oksøhytterne har man mulighed for at tilkøbe privat baderum, dette gøres i bookingen under tilkøb.
Vaskerum
Findes i servicebygning 1, 2 og 3. Vi har vaskemaskine og tørretumbler, som du kan benytte dig af. Du benytter en Sep-key nøgle, som udleveres ved henvendelse i receptionen. En vask koster 25,- og tørretumbler koster 7,50 kr. for 15 minutter
Forbud mod droner
Af hensyn til vores gæsters tryghed, privatliv og sikkerhed er det ikke tilladt at flyve med droner på campingområdet. Tak for din hensynsfuldhed.
Åbningstider
Campingpladsen har åbent hele året.
Bommens åbningstider
Alle dage:kl. 7.00-23.00
10. august – 31. august | |
mandag – søndag | 08:00 – 18:00 |
Vil du genopleve en gammel favorit eller give familien nye barndomsminder? Vælger du en af destinationerne på First Camp, er du garanteret en mindeværdig oplevelse.