Hytte nr. 21-25
Velkommen til den nye Yessi-hytte. Her bor I lækkert og bekvemt med alt, hvad både store og små har brug for. Lykkedyret Yessi bor i skoven ved siden af campingpladsen, men har tilbragt en nat i hytterne og sat spor efter sig i alle rum. På den hyggelige hems kan børnene udforske en del af Yessis verden med leg og spændende, små overraskelser.
Her bor I på hele 40 m2 med fire sengepladser: To enkeltsenge i soveværelset i stueetagen samt to enkeltsenge på hemsen. Der er også mulighed for to ekstra opredninger i sovesofaen. Køkkenet er fuldt udstyret med komfur, mikroovn, køleskab, fryser, opvaskemaskine og kaffemaskine. I badeværelset er der brusebad, toilet og vaskemaskine. For at gøre jeres ophold ekstra behageligt, er hytterne udstyret med aircondition – skønt på varme sommerdage. Hver hytte har adgang til egen terrasse med havemøbler samt parkeringsplads til to biler ved siden af hytten. Linnedpakke, morgenmad og slutrengøring kan tilkøbes.
I øjeblikket har vi kun fem Yessi-hytter, så bestil i god tid, og få et fantastisk ophold med masser af sjov!
Afvigelser fra billederne kan forekomme.