I Strandbyen bor du i campingpladsens største hytter på 39 kvm med havnær beliggenhed og perfekt gåafstand i badekåben til havet. Hytten har en hyggelig åben planløsning, hvor hele selskabet nemt kan omgås i ferien, og der er store vinduer, som giver et godt lysindfald. Her er to soveværelser til i alt fire personer og et stort alrum med køkken samt spiseplads, sofa, TV og en herlig kamin. I køkkenet er der opvaskemaskine, køleskab, mikroovn, komfur og ovn. Hyttens ene soveværelse har en køjeseng, og det andet har en dobbeltseng. Der er dyner og puder til alle hyttens senge. Badeværelse med brusebad og toilet. Parkering er tilgængelig ved siden af hytten.
Om dagen kan I nyde hyttens terrasse, hvor I mærker havbrisen og mellem træer og hytter ser I ud mod den smukke Skånekyst.
Hytte 16 har ingen kamin og husdyr er ikke tilladt. Afvigelser fra billederne kan forekomme.