alt
alt
alt
alt

Campinglykke og sæsonliv på Hasmark Strand – Fyn

Familie: Annie 63 år, barnebarn Mathilde 15 år + familie
Sæsongæst på: First Camp Hasmark Strand - Fyn
Det bedste ved at være sæsongæst?: Det bedste ved at være sæsongæst er, at vi kan komme og gå her så meget vi vil. Og så er det billigere i længden, at være sæsongæst
Beskriv livet som sæsongæst med få ord: Mentalt og fysisk velvære
Hvad er campinglykke for jer?: Alle de sociale kontakter. Sammenholdet på pladsen. Mødet med nye mennesker.
Bedste udflugtstips: Enebærodde, Hofmansgave og Torvelørdag i Otterup

Velkommen til Hasmark Strand, et rigtigt sommerparadis, der med garanti vil byde på et skønt campingeventyr for både store og små campister. Beliggende ved Otterup på Nordfyn, et stenkast fra Fyns måske bedste badestrand ligger vores destination Hasmark Strand - Fyn. Flere familier og venner drager til Hasmark år efter år for at nyde fællesskabet, aktiviteterne og den skønne atmosfære. En familie, der med garanti forstår glæden og lykken ved denne campingplads, er familien Brumvig, som består af Annie, hendes barnebarn Mathilde og deres nærmeste familie.

Men hvad er det der gør campinglivet på Hasmark Strand til noget helt særligt? Da vi spurgte familien om netop dette, svarede de blandt andet alle venskaberne campinglivet medfører, sammenholdet iblandt campisterne på pladsen, samt mødet med nye ligesindede mennesker.

”Jeg var ikke i tvivl om, at skulle ligge på Hasmark, hvor jeg selv er vokset op. Fra jeg var 3-6 år lå mine forældre på Hasmark Camping. Herefter byggede de sommerhus i Hasmark, som familien og jeg benyttede indtil 2007, hvor sommerhuset blev solgt.”

Ja, måske er det disse ord, der bedst beskriver campinglivet på Hasmark Strand bedst. Noget andet, vi syntes var meget rart at høre fra familien, var, at børnene også elsker at tilbringe tid på campingpladsen. Primært takket være alle de sjove aktiviteter, der arrangeres i løbet af sommeren.

Hvornår besluttede du at blive sæsongæst på Hasmark Strand?

Annie: Jeg tog beslutningen om at blive sæsongæst i Hasmark efter en sommer i 2007, hvor jeg lå her i 4 uger med en lånt campingvogn. 

Hvorfor valgte du netop Hasmark Strand?

Annie: Jeg var ikke i tvivl om, at skulle ligge på Hasmark, hvor jeg selv er vokset op. Fra jeg var 3-6 år lå mine forældre på Hasmark Camping. Herefter byggede de sommerhus i Hasmark, som familien og jeg benyttede indtil 2007, hvor sommerhuset blev solgt.

Derfor var det ikke et svært valg at afprøve Hasmark Camping, som nævnt ovenfor. Jeg blev sæsongæst i 2008. 

Beskriv livet som sæsongæst med tre ord!

Annie: Jeg kan koge det ned til blot ét ord. Velvære - både fysisk og mentalt.

Hvordan oplever du fællesskabet på din campingplads?

Annie: Der et et vidunderligt fællesskab på campingpladsen. Alle de glade, imødekommende gæster, du har lært at kende gennem årene, er så skønne. Det at kunne løbe spontant over til en nabo og hænge ud – det er den skønneste følelse.

Hvad er jeres bedste minde om livet som sæsongæst?

Annie: Det svært at pille et enkelt minde ud, som har været ekstra godt, da der er et væld af gode minder f.eks. de store gårdkoncerter og andre arrangementer.

Mathilde: Det bedste er de mange gode oplevelser jeg har fået ved at deltage i børnediskoteket både i Valhalla, men også i vandlandet, aktiviteter som at lave snobrød og sang ved bålpladsen og masser af andre gode ting.

Har du oplevet noget som var knapt så godt?

Annie: Det værste for mig er, at der har været mange forpagterskift indenfor de senere år. Det giver i hvert fald mig en form for utryghed, da der med nye forpagtere ofte følger nye eventuelle regler og retningslinjer, som kan påvirke min dagligdag som sæsongæst.

Mathilde: Det værste er, at der på pladsen ingen væresteder er for mig, mine venner og vores årgange. Det er virkelig en mangelvare, og som jeg tror kan være en mulig årsag til at nogle vælger at stoppe i Hasmark.

Hvad er det bedste ved at være sæsongæst ved Hasmark Strand?

Annie: Det bedste som sæsongæst er, at vi kan komme og gå her så meget vi vil. Og så er det markant billigere, at være sæsongæst. Da jeg lejede en campingvogn i 4 uger i 2007, betalte jeg det samme, som det koster at være sæsongæst.

Har du nogen erfaring du evt. vil dele med folk der overvejer at blive sæsongæst?

Annie: Min erfaring er, at jeg har fundet utroligt mange venner og dejlige bekendtskaber. Derudover er det altid dejligt at deltage i de sjove aktiviteter arrangeret af campingpladsen, f.eks. børneklubben med maskotten Yessi, guidede gåture, musikalsk underholdning, træning m.m.

Er der flere sæsoner som sæsongæst på Hasmark Strand på vej, tror du?

Annie: Helt bestemt! Jeg glæder mig altid til den nye sæson, og jeg holder meget af Gustaf og hele teamet på Hasmark Strand.

Vores liv som sæsongæst ved Hasmark Strand - Fyn:
En regnvejrsdag bruger vi på at se tv, spille eller tage på besøg ved andre campister.
En vinterdag bruger vi på at gå ture ved vandet, i den omkringliggende natur og hygge i forteltet.
Den bedste campingmad er grillmad.
Ting vi ikke kan undvære er vores tv og mobiltelefon. Om vinteren er vores varmeovn og spil et must.
Vores bedste udflugtstips er: Enebærodde, Hofmansgave og Torvelørdag i Otterup.