I Huberts hus får du følelsen af at bo i dit eget lille sommerhus – ugeneret, tæt på stranden og med en stor have til leg og afslapning. Her bor du på rummelige 56 m² med plads til op til fire personer.
I den store stue er der sofagruppe og en vægmonteret dobbeltseng, som nemt foldes ned ved sengetid. Der findes også et separat soveværelse med enkeltseng samt et mindre rum med en lille enkeltseng (70×180 cm). Puder og dyner findes til alle senge; medbring sengetøj og håndklæder eller tilkøb det direkte i online-bookingen. I entréen er der et lille toilet, og køkkenet er udstyret med komfur med ovn, køl og frys, mikroovn og kaffemaskine – alt, hvad du behøver til gode måltider, der om sommeren nydes i haven.
Velkommen til Huberts hus – et hjemligt hus med både ro og nærhed til alt i området!
Ved husets nordgavl findes en mindre serviceafdeling til campinggæster.