Kanalbåd fra Lunde
For mere generel information om Kanalbådene og Telemarkskanalen: telemarkskanalen.no Bådene Victoria og Henrik Ibsen har en daglig afgang op eller ned ad Telemarkskanalen fra midten af maj til september/oktober. De mødes 200 meter oven for Lunde sluse, lige uden for Telemark Kanalcamping. En tredje båd (Telemarken) sejler tur-retur mellem Akkerhaugen og Lunde fra midten af juni til lidt ind i august.
Det er muligt at stå af og på ved alle sluser. Se detaljer om stoppesteder, tidsplan og turforslag på telemarkskanalen.no.
Transport med Kanalbåden
Kanalbådene kan medtage kanoer, kajakker og cykler til og fra alle ordinære stoppesteder langs kanalen. Du behøver ikke selv at være med båden, men benyt lejligheden hvis du kan. Hvis du ikke skal være med på båden, men lejer udstyr hos os, tilbyder vi levering/afhentning af udstyr på kanalbådene ved Lunde sluse for norske kr. 50,- (2022) pr. enhed. Billet til kano/kajak og evt. dig selv på kanalbåden skal bestilles separat hos Telemarkskanalen for den aktuelle strækning.
Husk at båden kun afgår en gang om dagen, så tjek sejlplanen for hvornår du skal modtage det udstyr som vi har leveret om bord, eller aflevere det som du skal sende retur til os.