Hos os er hunde selvskrevne gæster! At tage hunden med på ferie bliver stadig mere populært, og ifølge en undersøgelse fra Doggy ønsker 8 ud af 10 at have deres firbenede ven med på sommerens eventyr. Alle vores campingpladser er hundevenlige, men for at sikre den bedste oplevelse for både to- og firbenede, er det vigtigt at planlægge turen godt. Vi har samlet alt, du behøver at vide, før du rejser med hund!
Planlæg i god tid
Find hundevenlige parker, strande, restauranter og overnatningssteder på forhånd. Der findes mange tjenester, som f.eks. tamedhunden.dk og Facebook-grupper, hvor du kan få gode råd om hundevenlige steder. Her er vores bedste tips til hundevenlige campingpladser.
Vælg en hundevenlig destination
En afslappet uge på en campingplads eller i sommerhuset med hele familien er et paradis for din hund! Når I planlægger jeres tur, så tænk på, hvordan I kan gøre oplevelsen behagelig for jeres firbenede ven. Hos First Camp er alle vores campingpladser hundevenlige, og mange af vores pladser har hundebruser, hundeskove og hundestrande i nærheden.
Rejs sikkert
Uanset om du kører i bil eller autocamper, skal din hund sidde sikkert fast – enten i en transportkasse eller med en speciel sikkerhedssele. Til nogle af vores naturnære campingpladser kan den sidste del af turen være lidt ujævn, så en anti-spild-skål kan være en god idé, så din hund kan drikke uden at spilde. Husk at holde pauser undervejs, så din hund får strakt benene!
Pas på varmen
Hunde bliver let overophedede. Efterlad aldrig din hund i bilen, og vær opmærksom på, at både campingvogne og autocampere hurtigt bliver meget varme. Husk at sørge for, at din hund altid har adgang til frisk vand!
Sørg for masser af væske
Det kan være svært for hunde at drikke nok på varme dage. Vådfoder kan være en god løsning for at sikre væskeindtaget. Et godt trick på varme sommerdage er at skære vådfoder i små tern og fryse det ned – så har du en kølig og lækker snack klar til din hund.
Nyd ferien sammen
Tag en pause fra hverdagen. Skift kontoret eller hjemmearbejdspladsen ud med åbne vidder, skove og lange strande. Sluk for arbejdsmailen og mobilen, og tag din hund med på både korte gåture og større eventyr. Det vil gavne jer begge!
Hold din hund aktiveret
Kedsomhed kan føre til gøen og uro. Balancetræning, svømning, søgelege eller en god omgang apportering er perfekte aktiviteter om sommeren. Husk, at hunde kan blive trætte i varmen, så det er bedst at tage de lange gåture, løbeture eller cykelture tidligt om morgenen eller sent på aftenen.
Afkøl din hund med en dukkert
Vil din hund tage en svømmetur? Find hundevenlige strande, men vær opmærksom på algeopblomstring, da nogle alger kan være giftige. En hunde-redningsvest og vandlegetøj kan gøre badetiden endnu sjovere. Husk at tørre din hund godt efter badet for at undgå fugteksem. Tjek vores hundevenlige campingpladser for at finde steder tæt på hundestrande!
Hav en plan for nødsituationer
Hunde, der farer vild på rejsen, har sværere ved at finde hjem igen. I Danmark skal hunde være ID-mærkede og registrerede, hvilket gør det lettere at genforene dig med din firbenede ven, hvis uheldet skulle være ude. Gem også kontaktoplysninger til en lokal dyrlæge – det tager kun få sekunder, men kan redde din hunds liv.
Er ferie det bedste valg for din hund?
Hos First Camp er din hund altid velkommen! Men hvis du planlægger aktiviteter, der kan stresse din hund, eller hvor den ikke er velkommen, kan det være værd at overveje, om din hund måske har det bedre derhjemme. I nogle tilfælde er det en bedre løsning at lade den blive hos familie, venner eller på en hundepension.
Sammen med Doggy har vi samlet vores bedste tips til dig, der rejser med hund! Alt fra pelspleje og sjove lege på campingpladsen til skønne hundestrande. Udforsk vores hundevenlige campingpladser, hvor både to- og firbenede vil stortrives! Videoerne er på svensk, men de fungerer lige så godt alligevel!