alt
alt
alt
alt

Lær lykkedyret Yessi at kende

Mød verdens sødeste lykkedyr Yessi og hendes ven humlebien Zumzum på campingpladsen i sommer. Her kan du læse eller lytte til hendes fortælling og lære hende lidt bedre at kende. Psst… Yessi har også sin egen sang – lyt til den her og syng med!

Ved du hvad et ”lykkedyr” er?

De er meget sjældne, men hvis du er så heldig at møde sådan et, så kan du genkende dem på den hjerteformede plet i panden. Sørg for at omfavne* det dyr, for det siges at bringe dig lykke. Lykke som kan bevares og tages frem hele året som en styrke, når man behøver det.

Et lykkedyr kan være hvilken som helst slags, f.eks.et rådyr, en humlebi, en frø, en skovmus eller en elg. Men her i et træ i skoven nær ved vores campingplads bor der sådan et egern! Hun hedder Yessi.

Af og til kommer Yessi ud af skoven. Hun vil se om der er kommet nogle nye børn. Så vil hun gerne hilse på dem og gå på eventyr med dem. Hun samler nemlig på venner, og hun vil have flere. ”Jeg har verdens bedste samling af venner!” plejer hun at sige.

Ja, Yessi er en rigtig samler. Hun samler også på kogler, skrammelkunstværker, lerfigurer, eventyr, ballade, sjove historier og ikke mindst på campingpladser, hvor hun har været. Hun har et kort, hvor hun har prikket dem på.

Men Yessis kraft til at sprede lykke til andre, betyder at hun selv skal samle på en masse lykke. Det gør hun ved at lave ting, som gør hende glad. Som at have det dejligt og hygge. Tag med Yessi når hun danser, har det sjovt, går på eventyr, lærer ting om naturen rundt omkring os, og passer på vores miljø.

Et lykkedyr tiltrækkes til steder, hvor der er fællesskab, steder hvor man er her og nu, sammen. Det er derfor Yessi har valgt vores campingplads som sit favoritsted. Hun siger, at ”Når I er sammen og holder af hinanden, vil jeg være med, for så bliver luften magisk!”

Vi håber, at hun dukker op, når du er her hos os. Måske møder du også hendes lille ven, lykkedyret humlebien Zumzum, som altid har noget smart at sige. Og husk nu at bede Yessi om et kram!