Smukke vandrestier, magisk mos eller himmelsk badning. Hvad vil du opleve i naturen i dag? I nærheden findes perfekte omgivelser for herlige naturoplevelser, blandt løvtræer og vidtstrakte panoramaer. Her er nogle guldkorn til eventyr i det fri.
Der er rigtigt faciliteter her i området for dig, der elsker cykelferie. Der er rigtigt gode cykelstier rundt i området, og de starter lige ved campingpladsen. Du kan f.eks. køre på østkystruten / vestkystruten hele vejen til Skagen.
Prøv også den helt unikke tur over heden bag om Råbjerg Mile. Der kan du nyde stilheden, kigge på fugle og mærke, at du er til. Ingen biler kan komme denne vej, men de store skibe kan opleves på nær hold.
En dag på cyklen er en herlig oplevelse – også med børnene. Den frihed, man har til selv at bestemme tempoet, stoppe og holde hvil, snakke om det, man ser. Husk madpakken!
Tag cyklen med, eller lej en, hvis I får lyst til at opleve området på cykel!
Cykeluthyrning | |
---|---|
1 dag | 90 kr |
2 dage | 170 kr |
3 dage | 240 kr |
4 dage | 300 kr |
1 uge | 375 kr |
2 uger | 595 kr |
3 uger | 795 kr |
På Danmarks nordligste punkt mødes de to have Skagerrak og Kattegat. Det er et stort hit blandt turister at prøve at stå ude i vandet med et ben i hvert sit hav.
For at komme derud kan man begive sig på en lidt sej gåtur på en halv times tid i det bløde sand. Eller man kan sætte sig tilrette i det traktordrevne tog, Sandormen, som fragter folk hele dagen frem og tilbage.
Grenen ved Skagen var i gamle dage frygtet af enhver søfarende, da en del skibe forliste deromkring. Faktisk var strandinger, sammen med fiskeriet, dengang den største indtægtskilde for beboerne i Skagen.
Læs mere omkring Grenen her:
www.naturturist.dk – Naturturist Nordjylland: Grenen
www.naturstyrelsen.dk – Skov og naturstyrelsen : Grenen
www.vejretiskagen.dk – se vejret på grenen lige nu!
www.sandormen.dk – Kør med Sandormen ud til Grenens spids og oplev den storslåede natur fra første parket.