Legepladser - First Camp Gå til indhold

Legepladser

På First Camp Bogense City er der legemuligheder for alle aldersgrupper, da vi har tre forskellige legepladser og en boldbane.

Den største legeplads har rutsjebane, klatretårn, små mooncars med tilhørende racerbane, hoppepude og en masse andet.

Legepladsen er placeret i en kæmpemæssig sandkasse, så hvis ungerne ikke er til den vilde leg, men bare har lyst til at sidde og lave sandkager, er der også mulighed for det.

Hoppepuden på den store legeplads er hvert år et kæmpe hit: Ungerne løber hjemmefra om morgenen, hopper hele formiddagen (og kommer måske lige hjem for at få et stykke mad til middag), fortsætter legen om eftermiddagen og ikke sjældent må forældre løbe rundt efter de glade og legesyge rollinger for at få dem hjem i vognen igen inden solnedgang. Børnene har en fest på legepladsen og mor og far ved, hvor de befinder sig.

Legeplads Bogense

 tarzan-legepladsen er der svævebane, hoppepude og forskellige legeredskaber, der giver rig mulighed for at prøve kræfter med klatring, armgang og lidt vildere leg. Her kan de lidt større børn godt være bekendt at gå hen og bruge nogle timer – også selvom de med egne ord måske er blevet for store til noget barnligt pjat som at lege på en legeplads…

Legepladsen for de mindste er også den mindste legeplads. Her er hyggelige vippedyr, sandkasse og en lille rutsjebane hvor man lander trygt i armene på mor eller far, når man er ude at lege.

Bag badelandet er en boldbane, hvor der ofte arrangeres fodboldkampe eller anden boldleg for de interesserede. Mange unge campister er glade for en kamp med vores bold-glade ungarbejdere, som virkelig kan give selv den sejeste fodbold-knægt eller -pige kamp til stregen.

Legeplads Bogense

Gratis for der der bor på pladsen

Hvis du bor på campingpladsen eller i en af vores hytter er legepladserne selvfølgelig gratis at benytte.

Bor du ikke på pladsen koster det 25,- pr. pers. pr. dag. Dette gælder også for gæster fra Danland. Du skal henvende dig i informationen, for at få udleveret armbånd.

Henter kortet...

Henter

Læsningstips til campinglivet

Kør på mountainbike om efteråret/foråret

Læs mere

Din guide til Skåne

Læs mere

11 tips til mindre campingpladser

Læs mere